Børn som har stærke følelser, har en stærk indre vejledning.

Da jeg fik børn, blev jeg meget optaget af, hvordan jeg kunne være en god forælder for dem. Derfor lagde jeg også mærke til, hvordan børns "negative" følelser, kunne blive håndteret på en rummelig måde, fremfor den traditionelle opdragelse hidtil, hvor det tit ikke er tilladt at blive vred og ked af det og virkelig komme af med det, som gør ondt indeni, men i stedet bliver gjort forkert med sin vrede og ked af det hed. Så jeg læste i ekspert-bøger og iaggtog i mine omgivelser, at nu skulle der siges i sådanne ekstra krævende situationer, som vist gør de fleste forældre utilpasse og bange, at "det er okay, du er vred", eller "det er okay, du er ked af det" og "det er okay, at vise dine følelser". Jeg har selv brugt disse sætninger til både Karoline og Mikkel, men der var altid en mislyd inde i mig. Det føltes kunstigt og en stemme i mig, der sagde, hvorfor skal jeg fortælle dem, at det er okay? Når jeg fortæller dem, at det er okay, er det jo det samme som at sige, at disse følelser skal have en speciel tilladelse. Og at det menneske, som jeg måske i virkeligheden fortæller, at det er okay til, er mig selv! Fordi jeg ikke selv var i overensstemmelse med, at jeg godt måtte vise alle disse følelser, som ikke kalder på smil og glæde hos mine omgivelser. Der skulle desværre gå nogle år, hvor jeg overhørte min indre stemme og visdom, indtil jeg besluttede, at jeg ikke længere ville fortælle dem, at det var okay, de blev vrede. Og det sidder allerede så meget på rygsøjlen, at det er noget, jeg decideret skal bremse mig i, hvilket viser, hvor hurtigt en vane skabes, for en vane er det bare. Uden mit hjerte med i det. For selvfølgelig er det okay at blive ked af det, rasende, vred, spruttende. Og jeg kan berolige dig med, at det ved børnene godt, helt instinktivt, lige så vel som de ved, at det er okay, at være glade, sprudlende, begejstrede. Medmindre du som forælder har en skyggeside, der handler om, at du måske selv har lært som barn, at det er tosset og irriterende at blive så opkørt og fjollet, som et barn kan blive i begejstring og glæde. Men det er jo en anden snak.