Dette er et billede, jeg netop har taget af den mad, jeg skal hen og aflevere til Karoline på hendes skole om en halv time. Det består af pølsehorn, drømmekage, slik fra helsekosten og en presset juice uden koncentrat. Det er mad, jeg har lavet til hende, fordi hun i dag skal til en dejlig pigefødselsdag efter skole og fordi vi voksne her i familien tog et stort valg omkring vores mad, for 4 år siden. Et valg som handlede om at blive fuldt bevidste om den mad vi indtager og i virkeligheden har brug for og så vælge, at give den mad til vores krop. Og det er mad, der er uden hurtigt optageligt sukker, gluten og komælk. Vi har valgt at gøre det så konsekvent, fordi vi simpelthen blev fri for en masse smerter, skavanker og dårlig energi, som ellers var en del af hverdagen for Søren og jeg. Og når noget fungerer så godt for os, vælger vi også at lære vores børn, at vokse op med en høj bevidsthed om mad og hvad det betyder for dem. Jeg tror, efter mine egne tidligere mønstre, at mennesker ikke får tænkt over, hvorfor de helt basalt spiser og hvilket formål det helt oprindeligt har for dem. Og derfor får børnene ikke lært at have den indre visdom og bevidsthed, så de selv kan tage sunde valg, både i bandommen og som voksne. Med de meget alvorlige livsproblemer til følge, som præger rigtig mange mennesker nu. Og når vi glemmer det, som vores krop godt ved og faktisk dagligt fortæller os, alt efter hvad vi byder den, bliver der puttet en masse følelser ind i maden i stedet for. Og traditioner, vaner og overbevisninger og det bliver i stedet virkelig ubevidst at spise.
Vores mad herhjemme er egentlig bare helt basal, ægte og ligetil. Samtidig med, at være lækkert, for både Søren og jeg er passionerede gourmeter. Men i et samfund og en tid, hvor det endnu ikke er ligetil at spise anderledes, end de fleste. Alligevel vælger jeg at have lavet maden selv til den fødselsdag, Karoline skal til. Fordi hendes krop simpelthen ikke kan tåle mad, som den ikke er skabt til. Så at smide en sukkerbombe i hende eller andre strukturer og kulhydrater, som hun ikke er vant til, vil medføre at hendes krop reagerer med stress. Prompte!
Jeg har tidligere haft en seddel hængende på mit køleskab. Der stod: "Når jeg får sukker, så bliver jeg en sur kælling og en træt mor, som ikke kan være den kærlige og rolige mor, som jeg så gerne vil være og jeg mister alt mit overskud."
Den hængte jeg op, efter jeg tredje gang var i en periode, hvor jeg begyndte at fodre min krop lidt for hyppigt med sukkerholdigt mad. Og så krævede den mere sukker, for sådan fungerer det. Og det var altså "bare" mad som mørk chokolade, vin nogle aftener i træk, ekstra dadler, måske et par portioner øko-cornflakes tilsat sukker, som Søren engang købte ved en fejl, fordi han havde glemt at nærlæse varedeklarationen. Ret uskyldigt, vil de fleste mene. Men fordi min krop er kommet i balance og ellers ikke får et dagligt sukkerkick, reagerede den så hurtigt. Negativt. Ved at blive ovenstående furie, som ikke kunne rumme mine børn, når de havde brug for det. Jeg skrev den seddel fordi, nu skulle jeg f... huske, hvor smertefuldt det blev for mig ikke at lytte til min krop og hvordan det gik ud over min familie. Og jeg skrev den, mens jeg havde det dårligt. Fordi når vi har det godt og det hele kører, så kan vi ikke huske det.
Alligevel tog jeg den ned for nogle måneder siden. For da havde jeg læst min besked til mig selv så mange gange, at jeg nu huskede smerten og fandt styrken til at tage det selvkærlige og bevidste valg for mig. Til glæde for alle mine kære her i familien, jeg gerne vil være noget vigtigt for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar