Har du tanker om, hvad dit barn bør gøre i sit liv? F.eks. hvordan dit barn bør opføre sig og hvordan det bør tale og hvordan det bør være mod andre. Og hvordan dit barn bør lave lektier og hvordan det bør være aktivt i skolen. Og hvordan dit barn bør tænke og hvor mange venner, det bør have. Og hvordan dit barn bør klæde sig og hvordan det bør være mod sine forældre. Og hvad dit barn bør studere og hvilket slags arbejde, bør dit barn have og tjene sine penge på?
Hvordan og hvornår bør dit barn stifte familie, hvor mange børn, bør dit barn have? Bør dit barn giftes eller bør det leve papirløst? Bør dit barn absolut have en partner af modsat køn eller bør det leve stærkt og vildt? Bør dit barn bo i et pænt parcelhuskvarter med en god bil og en lille overkommelig have eller bør det leve som stor(bys)- vildtjægere og kosmopolitisk? Eller nedsætte sig som økologisk landmand. Eller bør dit barn meget hellere bo spartansk og fornuftigt i en lille lejlighed?
Bør dit barn elske sig selv og sin næste? Bør dit barn blive milionær og et selvstændigt, enerådende individ?
Bør dit barn være smukt og bør dit barn skille sig ud af mængden? Eller bør dit barn i virkeligheden gemme sig lidt væk og lade de andre være dem, der skiller sig ud?
Bør din dreng opføre sig som en rigtig dreng, med vildt dna i blodet, krigeri og have lopper i røven? Eller bør han være en pæn, stille dreng, der kun taler, når han bliver bedt om det? Og som er et godt eksempel for de andre drenge i børnehaven. Bør din pige være den nuttede og søde i klassen, som selvfølgelig også er den populære og vildt god til at gå i skole og få venner? Eller bør hun i stedet være Pippi-pigen, som stikker ud af alle rammer for pæne piger og gør, som det passer hende? Total sej tøs!
Hvordan bør dit barn så skabe og leve sit voksenliv? Både som kollega, ven og som far eller mor. Og hvordan bør Jeres forhold være, når dit barn er voksen? Bør dit barn gå ind i de ældre, mere modne år i sit liv med ynde og værdighed og klogskab? Eller bør dit barn bare have levet sit liv så hårdt som muligt, så der i hvert fald ikke fortrydes noget, som kunne have været en mulighed for fest.
Så hvordan bør dit barn, dit fantastiske produkt, skabt fra dine lænder, leve sit liv?
Da jeg var ca. 13 år, læste jeg i en bog nogle sætninger, som jeg virkelig tænkte meget over. Og de satte sig fast i mig. Og derefter lagde jeg mærke til noget, de voksne sagde rigtig tit. De var jo dem, som var de fornuftige og altid vidste, hvad der bør gøres og hvad der burde være det rigtige. Jeg lagde mærke til (og gør det stadig), hvor tit der blev og bliver brugt ordene "BØR" og "BURDE".
Det er Louise Hay, der skrev de sætninger, jeg læste. Og hun anbefalede, at vi alle smed de ord væk - ud af vores ordforråd, for det gør kun skade. Og i stedet skulle vi erstatte ordene med "KAN og "KUNNE".
Så det i stedet blev til at "Vi kunne gøre..." og "Det rigtige kunne være for mig" og så videre... I stedet for alt det, vi fortæller os selv, at vi burde og andre bør gøre.
Og jeg syntes allerede dengang, at det var magisk og kunne med det samme se og føle forskellen. Hvor mange muligheder ordet "KUNNE" giver, i stedet for det regelsættede og stramme ord, "BURDE". Så er der ligesom kun een vej, ikke? Og ve den, som ikke tager den vej. Så jeg erstattede det med det samme.
Men mit budskab med dette indlæg stopper ikke her; Nu er det ord ligesom ikke rigtig i mit ordforråd, da jeg smed det ud dengang. Men alligevel, så tænker jeg over det. Og det slog mig, at alle de ubevidste ønsker og tanker man kan have for sine børn og deres liv, hurtigt kunne blive til "Burde"-ting, hvis man ikke var bevidst om dem. Og derfor så har jeg skrevet ned om alt det, som jeg mener, Karoline bør gøre i sit liv. Og ja, jeg har brugt ordet "bør", fordi det tvang mig til at kontakte mit ego, mens jeg skrev det ned.
Pointen: Alt det jeg skrev ned af holdninger og ting, hun bør gøre og udleve i sit liv, er ikke sandt for hende. Det ved jeg. Men det er sandt for mig. Karoline er et spejl for mig. Og hun spejler blandt andet alt det, jeg i virkeligheden ønsker for mig selv. At jeg skal gøre. Og videre til; ikke bør gøre, men kunne gøre.
Jeg ved at ordene, sort på hvidt, kun er beskeder til mig selv. Og mit liv.
Derfor afsluttede jeg det også med, at alt det jeg havde nedskrevet, tog jeg tilbage til mig selv. Til mit liv. Og jeg giver Karoline fri til at leve sit liv. Med alle hendes egne muligheder.
Det er en praksis og en øvelse, vi kunne gøre flere gange i vores liv. Ofte og helst for hvert barn, vi nu har. Fordi hvert barn spejler forskellige ting tilbage til os. Og ordene kan bruges som en vejviser til os, for at vise lige nu og her, hvad vi selv skal kigge på i vores liv. Er der måske noget mod, der skal findes frem til f.eks. at få udlevet Pippi-pigen? Eller skal der måske noget mere ro på i dit liv, til at kunne trække dig lidt tilbage og finde ståstedet, efter at have levet det vilde liv? I virkeligheden er der kun dig selv, der kan sætte dagsordenen for dig. Så drop alle dine ønsker til dit barn om at skulle udleve noget- gør det selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar